Nekrolog: Nu er der ro

Kredsens stamværtshus er blevet solgt. Nekrolog over en hel Kreds-generations vigtigste værtshus.

Af Rasmus Vangshardt

“Yo, dude, you can go get them yourself,” småråbte Aura til mig. Hun kendte tydeligvis ikke mit navn. Det var nu også helt i orden, for hun havde kun stået bag baren på Her er ro-pub i et par måneder. Hun var begyndt at vikariere, når forpagteren Thomas Michael var i Thailand eller bare trængte til at slippe for at stå i det glade inferno af brok, Spice Girls-hits og røgen fra grønne Cecil.

Med ordene slap Aura mig løs i det allerhelligste: Her er ros baglokale. På trods af, at jeg og resten af Kredsen havde været stamgæster i al min tid i Kredsen, som trods alt strækker sig til 2010, var dét lukket land.

Kun såkaldte prinsesser fik lov til at komme med Michael ud at se den motorcykel, der angiveligt stod der. Begrebet ’prinsesser’ dækkede vist over kvinder, Michael ikke fandt irriterende. Det var ikke så mange. Min hukommelse sviger formentlig, men jeg mener kun at have observeret Astrid Damgaard og Kristine Ravn få adgang. De er heller ikke særligt irriterende.

Da jeg betrådte de hellige gemakker for at hente skamler, var der ingen motorcykel. Kun en ramponeret madras, der var smidt oven i et par stolerækker. Men det var også blot uger, før Michael solgte Her er ro. En tradition, der vist begyndte med Kreds-koryfæer som Johannes Steenbuch, Karsten Farup, Jacob Beck, Martin & Kristine Ravn, sluttede dermed for en uge siden.

Michael kendte, i modsætning til Aura, mit navn. Jeg fik faktisk indtryk af, at han inderligt satte pris på, at Kredsen havde valgt ham og Her er ro til stamværtshus. I hvert fald begyndte han på at værdsætte det, da vi i 2013 udgav et festskrift om Kredsen i anledning af dens 125-års-jubilæum og nævnte ham i forordet.

Efter receptionen i Vartovs gård gik vi selvsagt derover, og da Kristoffer Garne og jeg viste ham bogen, tiede han, forsvandt resolut ud i de hellige baglokaler og kom kort efter tilbage med en boremaskine. Uden tøven borede han hul i bogen og hængte den op i en snor i klokken bag baren.

Engang kom der efter sigende ”et par kurdere forbi med en kuffert penge,” som han behagede at formulerede de. De ville købe forpagtningsretten. Han bedyrede, at hvis han nogensinde skulle sælge, ville han indskrive en klausul i kontrakten om, at bogen skulle blive hængende. Han hævdede også at have taget bogen med hjem for at læse godnathistorier af den.

Her er ro blev Kredsens stamværtshus, fordi man gjorde det forbudt at ryge på Galatheakroen. Det havde heddet HERO-bar, men bøssebarbetydningen fandt Michael ikke så økonomisk konstruktiv. Så han ændrede det tilbage til Her er ro. Muligvis fordi lokalerne engang var blevet købt af kongen, for at hans sensible elskerinde kunne have et sted at være i fred.

Det var også stamværtshus for Glyptoteket, Ekstra Bladet og konservatoriet, men det var bogen om Kredsen, der hang bag baren.

Rygningens nødvendighed giver sig selv, det vidste man på Her er ro. Da Garne og jeg engang mente, at Birgitte Stoklund og Joachim Juel Vædele skyldte at tage sig tid til at drikke en bajer med os efter et aftenarrangement i Vartov, kommenterede sidstnævnte muntert: ”Her er ro? Der er så meget røg, at man er nødt til at iføre sig en flyverdragt af latex.” Sådan én ejede ingen af os. Joachim gik med alligevel.

Det er ubetinget det lokale i København, hvor der er blevet fældet flest kategoriske domme. Det er det sted i København, hvorfra jeg er gået med mest vildskab i sindet. Himmelstormerdrømme i åndshistorien og raseri over andres flegma. På jagt efter Jasons gyldne skin – eller bare en pige – er utælleligt mange fredage blevet ødelagt. Det er Her er ros skyld, at man som Kreds-menneske ikke kan vælge fag eller kurser, der ligger fredag morgen. Det kan ikke lade sig gøre, for frokosten tillader det ikke.

Da vi nu må vælge et nyt stamværtshus til ekstatiske unge menneskers drømmerier, rygetrang og liderlighed, spurgte Agnete Veit angående et barforslag: ”Men kan de lave frokoster?”

Frokosten er en mytopoetologisk drik bestående af halv limfjordsporter, halv elefantbajer. Det vidste Thomas Michael godt, hvad var. Han var en åndemanerbartender. Det kan ikke siges om mange andre værtshusindehavere i den asfaltå, der hedder København.

Det var mig bekendt Niels Christian Kromann, der fandt på drikken. Den hed først sådan, fordi den var så nærende. Man behøvede ikke at spise i aftenens løb. Til gengæld var man henvist til fosterstilling under bruseren næste morgen for at bekæmpe følelsen af at være en form for uduelig Zeus, af hvis pande en deform og tilsølet Pallas Athene følte trangen til at springe.

Da jeg gennem Torben Brammings herlige bog om Kristoffer Olesen Larsen fandt ud af, at overskuddet fra de første årgange af Tidehverv blev brugt på at ”drikke et par frokoster,” gik det op for mig at alting i dansk åndshistorie hænger sammen. Kredsen har altid dyrket øl som en bekendelseshandling. I så fald var Thomas Michael ypperstepræsten.

Det var på Her er ro, at Kristoffer Garne og jeg læste Peter Hedegaards anmeldelse i Dansk kirketidende af Kreds-bogen, hvori Peter Hedegaard anbefalede Grundtvigsk Forum at tage et lån i Vartov, så de kunne uddele bogen til alle ny universitetsstuderende, hvorved kontinuiteten og radikalismen for altid kunne sikres.

Det var ved juletid engang, at jeg sammen med Adam Garff sad i baren og i begejstringen over hævdelsen af et ikke-hypotetisk imperativ knaldede ølflasken mod fortanden, så der røg en flig.

Det var også på Her er ro, at vi spurgte Andreas Damgaard om han vilde med i bestyrelsen, men kun hvis han med seks timers varsel stillede næste morgen ved min røde Peugeot 206 og kørte med Niels Grønkjær, Garne og mig til Århus for at fejre Århus-kredsens 70-års-jubilæum. Han sagde ja.

Derved kunne han på motorvejen nyde Grønkjærs efterligninger af salige Laurids, der ikke ville drikke mælk. ”Mælk?! Jeg vil ikke have det ko-slim. Du kan give mig en bajer eller noget rødvin,” skulle Laurids have råbt af en sød præstefrue, hos hvem han logerede. Jeg grinte så voldsomt, at vi alle fire var ved at blive slået ihjel. Hvis man ikke kan gå på uni dagen efter en Her er ro-aften, skal man nok heller ikke køre bil.

Nu er der blevet ro, for Michael har solgt til en brite. Rasmus Jensen og jeg mødte forleden den nye ejer. Vi præsenterede os som stamgæster og sagde, at vi kunne levere 30 unge mennesker hver anden torsdag. Men måtte man fortsat ryge? Nej, svarede briten, men han ville sætte nogle virkelig gode varmelamper op udenfor.

Sådan taler en åndemaner ikke. Da det i Kreds-mytologien er folkeånden, der helliger huset, er Her er ro dermed sunket i grus. En så væsentlig del af min generations vigtigste værtshus findes ikke længere. At bede den bøn, at dets minde være æret, er for sværmerisk – selv for en Kreds-mand. Men vi kan i sandhed også nøjes med at ære minderne.

Semesterprogram foråret 2016 i København

FORÅRET 2016 (København)

Hvor ikke andet er nævnt torsdage kl. 20 i Vartov, opgang H, Farvergade 27.

25 kr. per aften / 75 kr. for hele semestret.

18. februar
Hospitalspræst Christian Busch: Når livet er på spil – sygdom som eksistentielt vendepunkt

I mødet med alvorlig sygdom og traumatiske begivenheder oplever mange mennesker et eksistentielt chok, der kan forandre opfattelsens af tilværelsens mening og formål. Foredraget vil beskæftige sig med hvilken betydning sygdom kan have for eksistentielle overvejelser og tro.

3. marts kl. 19.30
Debat v. journalist og satiriker Mikkel Andersson, redaktør Niels Ivar Larsen og journalist Søren K. Villemoes: Moderne journalistik – dens troværdighed og udfordringer

Hvordan laver man bedst mulig journalistik, når alle institutioner, virksomheder og politikere m.v., i stadig større grad gemmer sig bag spin og floskler og dermed tvinger journalisten til at drage sine egne konklusioner. Er satirisk nyhedsdækning a la Rokokoposten og Den Korte Radioavis et billede af fremtidens journalistik, fordi de paradoksalt nok virker mere troværdige, når de ikke hævder at være sandfærdige? Er det et samtidig et problem indenfor den ikke-satiriske journalistik, at overlappet mellem reportager og meningsdækning vokser?

17. marts
Professor Isak Winkel Holm: Kunst og klamphuggeri i “Sangerinden Josefine eller musefolket”

Isak Winkel Holm er professor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han vil denne torsdag tale om forholdet mellem Kafka og Nietzsche.

31. marts
Studenterkollokvium:

Stud.theol. Ole Lyngvåg: Døden hos Paulus

Stud.theol. Bastian Voucanson: Studier over Pascal

7. april
Forfatteraften v. Henrik Nordbrandt

Digteren Henrik Nordbrandt vil denne aften læse op af sine værker. Bl.a. hans nye digtsamling “Jetlag” fra sidste år.

28. april
Historiker Leo Tandrup: Fra ludende til oprejst menneske

Om det mulige eller umulige i med traditionens hjælp at skabe en ny kultur med et voksende fællesskab i en så åndeligt stivnet og søvngængeragtig civilisation, som vi er endt i. Hvem skal gå i spidsen. Kan kunsten? Kan den kristne kirke? Eller er begge som eliternes og befolkningernes store flertal endt i en lam tilpasning til den “nødvendige globaliserende vækst” med dens ensretning og åndsnivellering i form af de eneste tilbageværende værdier, magten og pengene, så udviklingen eller rettere afviklingen er determineret?

19. maj
MF Bertel Haarder: Titel og manchet på vej!

Døde, hellige træer

Stud.linc.merc. Christan Krogh Olsen har læst Jens André Herbeners bog “Naturen er hellig” og er ikke imponeret. Vi bringer anmeldelsen herunder. Den er også at finde i det nye nummer af Studenterkredsens tidsskrift. Det rummer indlæg af Johannes Aakjær Steenbuch, Julius Petersen, Søren Lund Sørensen, Ole Jensen og Jens Alfred Raahauge. Bliv abonnent ved at skrive til studenterkredsen@gmail.com – det koster blot 100 kr. for hele året.

Læs resten

Februar-udgaven af Kredsen udgivet

cutmypicÅrets første nummer af Studenterkredsen er på gaden. Vi skriver 65. årgang, og der er bidrag af:

– Johannes Aakjær Steenbuch: Forsoning og almagt. Et kappadokisk perspektiv
– Rasmus Vangshardt: Frankfurterskolen og den ekspressionistiske Kafka
– Erik Skyum-Nielsen: Salmen som smertens- og hjertebarn
– Hans Nørkjær: Replik til Ole Jensen
– Dannelsesenquete ved Kirsten M. Andersen, Hans Henrik Hjermitslev og Thomas Aastrup Rømer.

Det udsendes i disse dage til alle abonnenter. Bliv abonnent for 2015 for blot 100 kr. eller køb enkeltnumre for 35 kr. Fås ved henvendelse til studenterkredsen@gmail.com.
Bidrag til de kommende numre er meget velkomne. Næste deadline er 1. april. Både idéer og færdige manuskripter modtages gerne på studenterkredsen@gmail.com eller ved personlig henvendelse til en af redaktørerne.
Læs mere på studenterkredsen.dk eller følg Studenterkredsen på Facebook.
Studenterkredsen er den grundtvigske studenterforening i København og Aarhus og har eksisteret siden 1888. Tidsskriftet udkom fra 1933 til 1997 og igen fra april 2014. Det redigeres for indeværende af Hans Nørkjær, Andreas Damgaard og Rasmus Vangshardt.