Aarhuskredsens foredrag i foråret 2017

Redaktionen har hermed fornøjelsen af at kunne præsentere semesterprogrammet for Studenterkredsen i Aarhus.

23. februar: Den kætterske universitetsteologi
Rene Falkenberg, lektor i Ny Testamente ved Aarhus Universitet

I universitetseksegesen er en uniform bibelsk teologi vanskelig at gribe. Ikke blot i forholdet mellem Gammel og Ny Testamente, men også de nytestamentlige tekster imellem. Foredraget vil tage sit udgangspunkt i Paulus og evangelierne med henblik på at redegøre for deres teologiske og nutidige relevans. Undervejs vil vi blandt andet komme ind på betydningen af gudbilledlighed, korsord og kødelig opstandelse.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

2. marts: Ud med sproget! Løgstrup, Heidegger og Hannah Arendt
Peter Aaboe Sørensen, undervisningsadjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet

Mennesket taler, men når mennesket taler, er der samtidig noget, der taler i mennesket nemlig sproget selv. Hensigten er under inddragelse af Løgstrup, Heidegger og Hannah Arendt at indkredse den metafysiske betydning af det forhold, at vi som mennesker dybest set er bærer af et sprog, som vi i streng forstand ikke selv har skabt. Alle er velkommen til foredraget, og det finder sted i sproget!

Lokale 116, Bygning 1453

30. marts: “Sangen vil blusse i himmelske sale” – lydlevende salmer ikke mindst hos Simon Grotrian
Jakob Schweppenhäuser, musiker og postdoc i litteraturhistorie og nordisk ved Aarhus Universitet

“Og friest er dit Aande-Fang / når dybt du drager det i Sang”: i disse flittigt citerede Grundtvig-vers knyttes åndedrættet og sangen sammen – og åndedrættet er forbundet med (Hellig-)ånden, med det ånde-lige. Versene kan også forstås som en opfordring: syng! Salmesangen er af afgørende betydning: ét er at læse en salmetekst, noget andet at lade dens ord løbe gennem kroppen og ud af munden, båret på åndedrættets vinger – på denne måde inderliggøres ordene i bogstaveligste forstand. Simon Grotrian er længe blevet opfattet som en kristen digter, men da han for godt ti år siden udgav sin første salmesamling, var det alligevel et omslag, der fandt sted: Teksterne var nu gennemgående strofiske, rimede og præget af gentagelser på flere niveauer – kort sagt: de var blevet sangbare. Talrige salmesamlinger er siden fulgt efter, og et væld af komponister har kastet sig over Grotrian-salmerne med forskellige bud på, hvordan de kan lyde. Som bekendt indtager lyset en yderst prominent rolle i kristendommen. Denne aften skal det i stedet handle om lyden – især den af Simon Grotrians salmer.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

6. april: Musikcensur i en digital musikkultur
Steen Kaargaard, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet

Ordet ‘musikcensur’ er måske først og fremmest noget, vi forbinder med politiske og religiøse diktaturstater langt borte eller noget, vi tænker hører fortiden til. Men faktisk lever musikcensur i dag i bedste velgående i vesten, og vi bliver alle ramt af den.

Det er netop de former for musikcensur tættest på os selv, som vi måske slet ikke tænker på som censur, jeg primært vil fokusere på, med særlig vægtning af den amerikanske pladeindustris selvcensur og dens grænseoverskridende konsekvenser i en digitaliseret musikkultur.

Kan denne form for musikcensur forsvares? Kan den til tider have sin berettigelse?

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

20. april: Baumans forståelse af den flydende modernitet – moralske, religiøse, sociale, politiske og eksistentielle konsekvenser
Ole Morsing, lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet

Det spørgsmål, Bauman forsøger at besvare i sit omfattende forfatterskab, lyder efter min mening: Hvad er menneskets status i en verden, hvor både samfund, politik og etik er under hastig forandring? Ikke mindst med en ny-vurdering af forholdet til Holocaust, udvikler han både kritiske og positive svar, som rækker ud i fremtiden. Ole Morsing vil med inddragelse af bl.a. Levinas, Hannah Arendt, Løgstrup og Kierkegaard give et indblik i Zygmunt Baumans forfatterskab.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

27. april: Mine børn har besejret mig! – Om jødisk teologi
Andreas Pilekjær, cand.theol. og højskolelærer ved Rønshoved Højskole

Den rabbinske jødedom er en søsterreligion til kristendommen. Alligevel er dens omdrejningspunkt – den jødiske mundtlige lov – ukendt for de fleste. Den rummer et væld af forunderlige fortællinger og vilde diskussioner, der ofte får den uindviede læser til at rive sig i håret og trække på smilebåndet i samme åndedrag. Men den giver også et vindue ind til den jødiske teologis hjerte og mekanik, som der hermed løftes en flig af sløret for.

Lokale 116, Bygning 1453

Et semestermedlemskab af Kredsen koster 50 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Foredragene begynder kl. 19.30. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *