Foredrag i Københavnerkredsen efterår 2015

Hermed præsenterer vi efterårets program i Studenterkredsen i København. Samtlige foredrag begynder kl. 20:00 i Vartov, Farvergade 27, opgang H, 3. sal.

17. september
Journalist og satiriker Mikkel Andersson: Satire i en terrortid

Mikkel Andersson er journalist, satiriker og medstifter af den nyhedssatiriske webavis RokokoPosten. Han fortæller ved aftenens arrangement om RokokoPosten, mediets plads i dansk satirehistorie samt humorens vilkår efter de nylige terrorangreb i Frankrig og Danmark, herunder hvorfor han hverken har påberåbt sig at være Charlie eller gør grin med islamistiske dogmer.

1. oktober
Professor i Det Gamle Testamentes eksegese Jesper Høgenhaven: Var Grundtvig fundamentalist?

Og hvis ikke, hvad var han så? Grundtvigs brug og fortolkning af Bibelen ligger på mange måder fjernt fra den historisk-kritiske bibeleksegese, som ellers spillede en væsentlig rolle i den akademiske verden på hans tid. Grundtvig har – ligesom sin samtidige Kierkegaard – adskillige krasse udfald mod denne form for bibelvidenskab. Det er utvivlsomt en af grundene til, at man har karakteriseret Grundtvigs bibelsyn som fundamentalistisk. Denne betegnelse er dog langtfra dækkende for den bibelteologiske helhedstolkning, der er karakteristisk for Grundtvig, hvor gammel-og nytestamentlige tekster, motiver og billeder tolkes og tænkes sammen til et univers, der på en gang er bibelsk, kristeligt og Grundvigs eget. Foredraget vil bl.a. se på Grundtvigs brug af GT og NT i hans historiske værker. Endvidere er det meningen at fremdrage nogle af de bibelske motiver, der står centralt i ”Nyaars-Morgen”.

29. oktober
Ph.d i nordiske sprog Yair Sapir: Elvdalsk

Elvdalsk, som tales af 2500 mennesker i Dalarna, Sverige, betegnes af lingvisterne i dag som et selvstændigt nordisk sprog og har været i fokus for en konference ved Københavns universitet i maj i år. Yair skal fortælle om sit arbejde for at synliggøre og standardisere elvdalsk. Samtidigt skal han gå ind på mere almene spørgsmål og sprogets væsen, såsom forholdet mellem rigssprog/standardsprog og dialekter, grænsen mellem sprog og en dialekt, sprogets ’naturlige’ udvikling og menneskets indblanding i den.

5. november
Historiker Leo Tandrup: Fra ludende til oprejst menneske

Om det mulige eller umulige i med traditionens hjælp at skabe en ny kultur med et voksende fællesskab i en så åndeligt stivnet og søvngængeragtig civilisation, som vi er endt i. Hvem skal gå i spidsen. Kan kunsten? Kan den kristne kirke? Eller er begge som eliternes og befolkningernes store flertal endt i en lam tilpasning til den “nødvendige globaliserende vækst” med dens ensretning og åndsnivellering i form af de eneste tilbageværende værdier, magten og pengene, så udviklingen eller rettere afviklingen er determineret?

19. november
Professor i dansk litteratur Anne-Marie Mai: Litteraturen vil være det hele – foruden sig selv. Om nyere dansk litteratur

Hvad er der sket med litteraturen i Danmark, siden modernister som Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Villy Sørensen satte dagsordenen? Hvad var det, der skete dengang, de brød igennem, og hvor står nutidens danske litteratur i forhold til dem? Hvor er de markante brud, og hvor er der kontinuitet? Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur på Syddansk Universitet og arbejder bl.a. med dansk litteraturhistorie, stedsfilosofi og nordisk kvindelitteraturhistorie.

26. november
Studenterkollokvium:

Adam Garff: Bonhoeffers thanatologi – et dødsstudium

Den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer nåede kun at blive 39 år gammel. Alligevel, eller måske netop i kraft af sit korte liv, formåede han at gøre sig mere systematiske tanker om dødens rolle i teologien. Tanker, som udvikles og konkretiseres i takt med at Europa står i flammer og Bonhoeffers egen skæbne rykker nærmere. I arbejdet med Bonhoeffer har Adam sat dødsbegrebet under dogmatikkens lup og har således arbejdet hen imod en ‘thanatologi’, altså en dødslære, der forklares ud fra dogmatikkens begreber og sprog. Målet har været – og er til stadighed – at afdække og forklare forholdet mellem Bonhoeffers tænkning og hans grufulde skæbne.

Andreas Riis Damgaard: Mowinckel og Händel – to receptionshistoriske læsninger af Salme 24

I kollokviet vil Andreas forsøge at forsvare Mowinckels kultiske læsning af blandt andet Sl 24, ved et inddrage receptionshistoriske aflejring i musik- og kirkehistorien. Kollokviet behandler derfor også kirkens fortolkning og dramatisering af Psalteren og overvejer ikke mindst hvorvidt den kultiske, formkritiske læsning af salmerne, i denne sammenhæng primært af Sl 24, stemmer overens med den klassiske musiks fortolkning eksempelvis i Händels Messias og J. P. E. Hartmanns Collect til Julefest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *