De bedste Céline-læsere


Jeg har netop læst Hans Boll-Johansens bog om Céline, og den slutter på en højst overraskende måde, som Kreds- og Omkredsfolk ikke skal snydes for her i agurketiden. Slutningen på bogen, som følger herunder, når nemlig – udover at nævne Studenterkredsen – at berøre de to foregående indlæg på denne blog, spørgsmålene om henholdsvis Johannes Lauridsen og forskellen på grundtvigianere og Tidehverv.

Efter 150 sider stort set uden et ord om kristendom bliver den gode mand ramt af trangen til en anekdote:
”Jeg har selv endeløst doceret litterær idealisme for mine studerende ved Københavns Universitet. Sådan ville de normalt helst have det. Men en dag var der en af de unge studerende, der fik nok af mine betænkeligheder ved Malraux’ barske univers, og stille udbrød:
’Du må være klar over, at det onde eksisterer!’
’Godt, så tager vi Céline til næste gang! Ham kan vi ikke læse ud fra de gode gamle kategorier om det gode, det sande og det skønne. Hvis man skal forstå denne nej-siger, må I indstille jer på det onde, det løgnagtige, det afskyelige. Er I parate til det?’
Det var de, dem, der sagde noget, men ikke uden anfægtelser, da det kom til stykket. Det viste sig, at de mest areligiøse var dem, der var mest forhippede på, at litteraturen skulle udfylde den plads, der blev ledig, da Gud blev fortrængt, og som var mest afvisende over for Célines budskab.
Præstebørnene var mere modtagelige. De var hjemmefra vant til en professionel holdning til det onde, selvom grundtvigianerne nødvendigvis havde det svært med Céline. Blandt danske teologer må tidehvervsteologerne uden sammenligning være de bedste Céline-læsere. For en inkarneret tidehvervsmand som Johannes Lauridsen (mange vil huske ham fra Studenterkredsen) var den moderne nihilisme det givne og accepterede vilkår. Han ønskede ikke at abstrahere fra nihilismen, men beklagede især, at den som regel ikke var radikal og konsekvent nok.”
Blot gengivet til underholdning. I øvrigt har Boll-Johansen gode grunde til at kalde Céline for ”denne nej-siger”. På sin grav ønskede Céline ikke, at der skulle stå andet end:
NEJ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *